Profil

Profil for Vækst A/S

Vækst A/S er en 25 år gammel kursus og forlagsvirksomhed. Kursusdelen henvender sig til det private erhvervsliv samt offentlige virksomheder og foreninger. Forlagsdelen henvender sig primært til privatpersoner. 
 
Vækst A/S skaber vækst og succes.
Vi inspirerer til samarbejde og glæde.
Vi udvikler positivitet og visioner.
Vi står for kvalitet og entusiasme.
 
Vækst A/S skaber vækst.
Vi udstyrer deltagerne med redskaber og teknikker til positive forandringer og lige så vigtigt metoder til, hvordan de vedligeholder dem. Vi følger ikke strømmen og underviser ikke i moderigtige begreber. Vi ønsker derimod at hjælpe vore deltagere med at udvikle en positiv kerne, der ruster dem til vores dynamiske samfund - uanset hvilken retning moden går i.

Vi udvikler os.
Vi har valgt at varemærkeregistrere "Tank op – tænk positivt®". Det betyder imidlertid ikke, at kurserne er statiske - tværtimod. Kurserne udvikler sig løbende, præcis som deltagerne på kurset. Men som alle andre holder vi fast i vores identitet, i en tidløs kerne. Det betyder, at der er noget vi står for år efter år efter… Nemlig vigtigheden af at du og dine kollegertrives og at alle får tanket op og at alle tænker positivt!! 
 
Positivitet og vækst handler om mod og accept. For os er positivitet ikke at være rygklapper eller at undertrykke uenighed. Det betyder at have en optimistisk holdning til livet, at turde sige sin mening, at turde give og modtage kritik, at turde prøve noget nyt samt at acceptere sig selv og andre med de fejl og mangler, der hører med til det at være menneske.  
 
Vi holder, hvad vi lover.
Kvalitet er et nøglebegreb for os. Vi møder før den aftalte tid og har til dato aldrig svigtet en kunde. Vi trykker vores bøger på bedste papirkvalitet, ligesom musikken på vore cd'er og mp3 filer er specielt komponeret til hvert produkt. Vi holder ikke bare vores aftaler - vi holder, hvad vi lover. Vi afholder vore kurser i samme ånd, som det de handler om - nemlig positiv tænkning, samarbejde, trivsel kommunikation, kvalitet, etik, moral, personlig udvikling og mentaltræning. Ikke to kurser er ens, for de målrettes efter vore kunders behov. 
 
Hvor?
Vore kurser og foredrag kan afholdes på jeres arbejdsplads, eller hvor som helst I ønsker det. Vi anbefaler gerne kursussteder, som vi kan stå inde for, men vi har ingen samarbejdsaftaler og ingen rabataftaler - vi ønsker frihed til at anbefale det bedste.


Med venlig hilsen
Med venlig hilsen
Carsten Sommerskov 
adm. direktør
Mortenstrupvej 25
4174 Jystrup
tlf. 70274041
e-mail: vaekst@vaekst.dk
cvr. 15350032